Mens Vi Venter del 7: Juleaften m. James Price

Dagene frem mod juleaften kan føles lange, og når man har klippet et grantræ eller tegnet et hjerte, så kan ventetiden fordrives med denne særlige “Mens Vi Venter” podcastserie. I aften er det juleaften, nu’ der ikke længe til, og denne juleaften fejres i herligt selskab med James Price. Sammen sætter vi os til bords, og deler vidunderlige juleminder om gamle julekalendere og en anderledes jul under de franske himmelstrøg. Rigtig god fornøjelse og glædelig jul! Gæst: James Price Underlægningsmusik: Kevin MacLeod - Wish Background Daniels Jul produceres af Daniel Røde for Bauer Media.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.