Nytårsspecial m. Dårligdommer Jacob Ege Hinchely

Nytår er den tid, hvor man ser tilbage og gør status over det forgangne år, og vi ser helt tilbage til 2017. Dengang kiggede Jacob Ege Hinchely fra Dårligdommerne forbi studiet, og vi tog en hyggelig snak om julefilm, nytårsfilm og i særdeleshed dårlige danske julefilm. Vi havde sat os for at uddele en masse awards i forbindelse med selvopfundne "Bad Danish Christmas Movie Awards". Vi kårede blandt andet den værste julemand, den dårligste skurk, den mindst julede julefilm og den dårligste danske julefilm nogensinde. Episoden er en genudsendelse fra sæson 1, som blev produceret i 2017, men det gør ikke episoden mindre aktuel. I sær efter endnu et år med Corona. Rigtig god fornøjelse og glædelig jul! Gæst: Jacob Ege Hinchely fra Dårligdommerne Daniels Jul produceres af Daniel Røde for Bauer Media.

Om Podcasten

Du skal forestille dig en træhytte dækket af sne. Du kan høre lyden af det knitrende træ fra pejsen, mens der spreder sig en duft af gløgg. Her er ingen trængsel og alarm, for du skal ikke nå rundt til alverdens julearrangementer. Du skal blot lytte til 'Daniels Jul' - en julepodcast. Kom indenfor. Bank sneen af jakken og sæt dig godt til rette ved den varme pejs. Daniels Jul er podcast for dig, som elsker jul. Ledsaget af forskellige gæster spreder vi julestemningen ud til alle lyttere, og hvis du lytter med, er jeg sikker på, at ventetiden frem mod juleaften vil føles en anelse kortere.