Flere festivaler kalder sig Danmarks ældste: “Det er jo ikke en konkurrence”

Danmarks Mindste Nyheder - En podcast af 24syv

Kategorier:

Det sommer, det sol, det snart festivalsæson. Snart vil hele landet blive smurt ind i festivaler, og hver især har de noget, som gør, at de skiller sig ud. På Danmarks Mindste Nyheder kan vi i dag afsløre, at to festivaler skiller sig ud ved at være Danmarks ældste festival. Det mener de i hvert fald selv. Vi har begge med: Skagen Festival og Mosstock Festival. Historien udvikler sig dog i programmet, da det viser sig, at ingen af disse festivaler faktisk er landets ældste. Derudover følger vi Nicki Andersens kærlighedsliv endnu en gang. Tidligere blev han forlovet med Kim, så gik de fra hinanden, men nu har han fundet kærligheden i en ny person. Det nye Ude og Hjemme er udkommet - og bladene er blevet revet væk, og flere steder må de simpelthen melde udsolgt. Det skriver en kvinde på Facebook. Hun har købt bladet fast i 40 år. Vi får et tip til, hvordan hun kan få fat i den nye udgave. Teknik og elektronik er overalt - og nogle gange, så skal det fixes. Men det er ikke altid helt let, og derfor kan det være nødvendigt at få professionel hjælp. Vi hjælper Getrude Gotha med at få fat på en elektriker - hun skal have fikset 30 el-stik. Værter: Anton Ringdal & Kristoffer KristensenRedaktion: Simon Porse