Live fra konfliktfyldte Vellerup Sommerby: “Det er én stor børnehave.”
Danmarks Mindste Nyheder - En podcast af 24syv

Kategorier:
Mød grundejerforeningen Vellerup Sommerby. Et idyllisk, hyggeligt sommerhusområde tæt på Isefjord med 900 huse. Men under overfladen har en stor konflikt påvirket sommerbyen i de seneste år: Der er nemlig stor splittelse om, hvem der skal sidde i bestyrelsen for grundejerforeningen. På den ene side står Allan Kirkestrup og hans søn Henrik Kirkestrup, som har ledet bestyrelsen igennem 30 år, og deres støtter. På den anden side står “oppositionen”, som oplever, at den nuværende bestyrelse ødelægger demokratiet bl.a. igennem stemmefusk, og at bestyrelsen hænger navngivne personer offentligt ud i grundejerforeningens nyhedsblad. Derfor har de i flere år kæmpet for forandring.Vi er derfor taget til Vellerup Sommerby, hvor vi snakker med oppositionens frontfigur, Jesper Løvbo, der stiller op som formandskandidat til Vellerup Sommerbys nye bestyrelse. Vi møder også Berit Ringgaard Bendtsen, der har startet “Speakers Corner”, i protest mod at bestyrelsen lukker ned for ytringsfriheden for grundejerforeningens medlemmer. Hendes "Speakers Corner" er en søjle med en plakat, hvor overskriften lyder: “Hvorfor må vi ikke vide dét, Henrik Kirkestrup?” Derudover taler vi med journalist, iværksætter og sommelier Rasmus Visby, der afdækker sagen i sin podcast "Visbys Verden."Værter: Kristoffer Kristensen & Anton RingdalProducer: Casper Ell Hausner