Live-podcast: Kvinden i klædeskabet

En kvinde møder ikke op til en aftale på en cafe, hun tager ikke telefonen, og i hendes lejlighed er der ingen spor af hende. Først da en politimand stikker hånden ind i et klædeskab i lejligheden, blev hun fundet. Hvem havde slået den 33-årige kvinde ihjel? Hvorfor var hun gemt i sit eget klædeskab? Og hvor var gerningsvåbnet? Det handler denne episode af Danske Drabssager om, og den er optaget live på scenen i Viften i Rødovre den 20. marts 2022. Medvirkende: Tidligere drabschef Jens Møller-Jensen, kriminaltekniker Bent Hytholm Jensen, professor i retsmedicin Hans Petter Hougen og forsvarsadvokat Mette Grith Stage. Vært: Kriminalreporter Stine Bolther

Om Podcasten

Danske Drabssager er en true crime podcast om virkelighedens kriminalsager fortalt af dem, der har været helt tæt på. Vi sætter fokus på nogle af vor tids mest spektakulære drabssager og går i dybden med efterforskningen, retsmedicinernes virkelighed, kriminalteknikernes jagt på fældende beviser og til sidst domfældelsen. I hver episode kigger vi på en ny drabssag og gennemgår sagen fra start til slut. Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency. Vært: Stine Bolther, Kriminalreporter. Medvirkende: Jens Møller Jensen, Tidl. Drabschef, Ove Pedersen, Tidl. Drabschef, Kurt Kragh, Tidl. Drabschef, Ove Dahl, Til. Drabschef, Hans Petter Hougen, Retsmediciner, Bent Hytholm Jensen, Kriminaltekniker, Jakob Buch-Jepsen, Advokat, Anne Birgitte Stürup, Anklager & Mette Grith Stage, Forsvarsadvokat, Politihistoriker og museumsleder på Politimuseet Frederik Strand.