ROCKER KØRTE PETER IHJEL - vanvidsbilister del 2

En efterårsdag i 2020 frarøver en Satudarah-rocker med sin hasarderede kørsel 46-årige Peter livet. Peter er på vej nordpå for at mødes med sin kone. Med i familiebilen er to af parrets tre børn. De bliver efter kollisionen efterladt kvæstede og alene med deres omkomne far. Vi går i denne episode tæt på trafikdrabet, gerningsmandens handlinger og konsekvenserne af vanvidsbilisme.Medvirkende: Peters kone, Mette, og færdselsbetjent Vlado LentzVært: Kriminalreporter Christina Ehrenskjöld

Om Podcasten

Danske kriminalsager er en true crime-podcast skabt af holdet bag podcasten Danske Drabssager.Vi går tæt på en række kriminalsager, som har trukket overskrifter i Danmark, og som har haft betydning for politiets efterforskningsmetoder og det juridiske efterspil.I den første sæson går vi tæt på gadebanden Loyal to Familia, og vi hører den rystende historie om Danmarks første terrorgruppe - Blekingegadebanden. Lytterne kommer også tæt på efterforskning af alvorlige brandsager, de mange vanvidsbilister og de tragiske skæbner, de efterlader. Og så hører vi også, hvordan det er som fagperson at sidde overfor en dømt forbryder i et fængsel.Podcasten er produceret af Bauer Media i samarbejde med True Crime Agency.