Danskerbingo: En lille pis' hest og et vigtigt VHS-bånd i Manilla

Danskerbingo - En podcast af DR

Kategorier:

Roskilde Festival er aflyst. Det har du nok hørt. Og vi er gået på jagt efter et nyt sted at sende fra nogle dage i næste uge. Anette byder ind med en spring hestival i Vemmelev, og vores nysgerrighed er vakt. Isabels mor kom til at tilmelde hende til den forkerte springklasse til et springstævne, der stadig hjemsøger hende. Bjørne Corydon vil gerne se, om vi kan finde nogle, der har fået en virkelig urimelig stuearrest. Ellens chokoladeforbrydelse kostede hende en af de helligste højtider, specielt for en 8-årig. I "Sjovt Du Sir' Det"-kæden, bliver Casper det nye led, da han kunne have overvejet at stille lidt flere spændende spørgsmål, da han skulle reparere et loft ved oldebarnet af den russiske fyrstinde Gagarina. Christian ville ønske, han havde talt mere om fodbold og mindre om yoga, da han mødte sit store idol. Jacobs veninde er vild med ketchup... til ALT! Vi leder efter nogle, der er kommet galt afsted ved at bede om ketchup til deres mad. Prebens storebror var skibskok og satte en amerikansk gæst på plads i restauranten. Tina ville ikke spise foie gras på en fransk michelin restaurant, oh yes, shots were fired. I dagens Nyhedsbingo går vi på jagt efter nogle, der er gået ekstreme længder for at undgå spoilers. Sedlen er inspireret af Nanna Nørgaards nyhed om den længe ventede part II af computerspillet; The Last of Us. Kent gjorde alt rigtigt i forsøget på at undgå spoilers, men hans fars eufori over en vigtig sejr i Mexico i 1986 var for stor. Rasmus ventede i 1998 spændt på at modtage Robinson-finalen på VHS-bånd, men Billed-Bladets forside nåede desværre frem til Manilla før båndet. Miklas har pådraget sig et åbent kødsår på skinnebenet, og Kim, ja, han har virkelig en lortet formiddag. Minsandten om det ikke er tirsdag og Ugens Værste Tidspunkt. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.