Danskerbingo: Glæden ved at blive slynget ud af en bil og et uskyldigt futtog
Danskerbingo - En podcast af DR
Kategorier:
I dagens program handler det om at lyve for sine børn, når de falder over de voksnes legetøj. Vi taler også om dårlige byttehandler, at sluge tobak, biluheld, folkeskolelærere uden styr på deres fakta, og et godt argument mod at få sig en kat. I Go' morgen Danmark på TV2 har de talt om buttplugs, og det var for grove morgenmadsløjer for familien Danmark. Derfor leder vi efter forældre, som har måttet fortælle deres børn en løgnhistorie om at bortklare noget pinligt. Kims 3-årige søn bladrede rundt en sjofel bog fra Ekstra Bladet og skulle pludselig have forklaret et futtog med 3 mandlige deltagere. Katarinas datter fandt hendes avancerede dildo i lilla diskofarve, og det blev til en større diskussion om ejerforhold. En tidligere medarbejder i den amerikanske stat har afsløret, at Donald Trump overvejede at bytte Puerto Rico for Grønland. Derfor vil vi gerne finde folk, der har lavet utrolige byttehandler. Michael from Jamaica ringer og fortæller om et virkelig urentabelt ur-bytte. Andreas har en historie med fra fransk historie om en altædende, fransk soldat, der skjulte hemmelige dokumenter ved at sluge dem. Derfor efterlyser vi andre folk, der også har skjult noget ved at sluge det. Kenneth forsøgte at skjule en tændt smøg i munden, og Esben slugte snus for undgå sin fars vrede. Vi trækker en seddel fra Bjørne Corydon og skal finde nogen, der er blevet reddet af, at en noget brød sammen. Louise blev slynget ud af en bil, fordi hendes sikkerhedssele brød sammen, hvilket underligt nok endte med at redde hendes liv. Nyhedsbingo sender os på jagt efter nogen, der enten har givet eller modtaget noget helt forkert undervisning i folkeskolen. Lærke fik verdenshjørnerne helt galt i halsen, og Henriks seksualundervisning talte imod bedre vidende teenagedrenge. Vi runder af med en gang "Argumenter mod kæledyr". Det kommer i denne uge fra Hesteviskeren Jon, og det er meget overbevisende. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.