Danskerbingo: Vi sender fra en øde ø og makabre dødsønsker
Danskerbingo - En podcast af DR
Kategorier:
Vi sender live fra Livø, mens curlingklubben parterer en hjort. Ugen på øen starter med, at Jacob udfører et fejl-medlidenhedsdrab på en frø efter en forkert antagelse, og vi leder derfor efter andre, der har taget fejl af noget i naturen og får en tvivlsom andehistorie. Vi trækker en seddel fra Danskerbingo-sokken og skal lede efter en, der har suget giften ud af nogen. Her får vi en sygeplejerske igennem, der har en hel del at fortælle. Da Chopin dør, bliver hans hjerte skåret ud, konserveret og smuglet til Polen, så folkehelten kan komme tilbage til moderlandet. Derfor leder vi efter nogen, der har afdøde familiemedlemmer med lidt for vilde krav. Olivias mormor vil fx. gerne parteres og spredes i de østrigske bjerge. Maria Fantino er med os på øen, og hun har frosset i nat, fordi hun i sin søvnrus ikke fik lukket teltet. Derfor leder vi sammen med Maria efter en, der har taget en dårlig beslutning i søvne. Her får vi historien om en kritisk nutella-mad. I dagens anledning skal vi også have argumenter mod friluftsliv. Et af dem er, at man kan blive vækket af et lille sneglekys på panden, og et andet er den værste måde, man kan fjerne en flåt på nossen. I dagens omvendt bingo leder vi efter nogen, der virkelig ikke har set noget enormt fascinerede ude i naturen. Det har Tony ihvertfald - ikke forstået. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.