#3 Samtykke - hvornår og hvordan?

Samtykke kan i daglig tale være mange ting - her handler det om det samtykke, man bruger inden for reglerne om databeskyttelse (GDPR). Vi gennemgår blandt andet, hvad et samtykke er, og hvilke krav der stilles til et samtykke, før det er gyldigt. Vi kommer desuden ind på, hvad der sker, hvis man trækker et samtykke tilbage. Du kan læse meget mere om samtykke i Datatilsynets vejledning om samtykke: https://www.datatilsynet.dk/Media/0/C/Samtykke%20(3).pdf Målgruppen for podcasten er små og mellemstore virksomheder. Værterne er jurist Camilla Andersen og kommunikationskonsulent Anders Due fra Datatilsynet.

Om Podcasten

Denne podcast handler om GDPR (databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelse og er målrettet dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan du lever op til databeskyttelsesreglerne. I hvert afsnit indtager forskellige medarbejdere fra Datatilsynet rollen som vært og fortæller om et emne, der er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder. Vi taler blandt andet om, hvad personoplysninger egentlig er, og hvordan du må behandle dem. Vi taler også om både sletning og samtykke, og hvis du er i tvivl om, hvad en risikovurdering er, og hvordan du laver den, er der også hjælp at hente. Er du i tvivl om, hvad sikkerhedsbrud er, eller hvordan man håndterer dem, kan du også finde svar i denne podcast. Læs mere om GDPR og databeskyttelsesreglerne på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og følg os også gerne på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/15201312/, hvor du kan finde de seneste afgørelser, vejledninger og andre relevante nyheder.