Selvmord i psykiatrien
Dato - arkivet - En podcast af TV 2

Danmark har en sørgelig førsteplads, når det kommer til selvmordsforsøg i psykiatrien. For af alle landene i det økonomiske OECD-samarbejde – nærmest alle de vestlige lande – så er vi det land, hvor flest forsøger at tage deres eget liv, mens de er indlagt. De seneste tre år har 200 indlagte forsøgt at tage deres eget liv, mens de var indlagt i psykiatrien. I samme periode har mindst 64 patienter taget deres eget liv. I dagens afsnit har vi besøg af Ditte, der er mor til Rebekka. Rebekka tæller med i statistikken. Og selvom hendes selvmordsforsøg ikke lykkedes, så er hendes liv for altid forandret. Vi skal advare om, at der er beskrivelser af selvmord i dagens episode. Hvis du, eller nogen du kender, kæmper med tanker om selvmord, så kan du få rådgivning hos Livslinien på telefon 70 201 201. Præcisering: Det fremgår af podcasten, at blandt OECD-landene har Danmark det højeste antal selvmord under indlæggelse. Men TV 2 er blevet gjort opmærksom på, at den OECD-liste med selvmord under indlæggelse, som Danmark topper, kun rummer tal for 19 af 38 af OECD-landene. Sammenligningen er forbundet med usikkerhed.Medvirkende: Ditte Elnegaard Haddaoui, mor til Rebekka Elnegaard Wiede Vært: Thomas Buch-Andersen Tilrettelægger: Sidsel Ravn Lyddesign: Pauli Galsgaard, Søren Valur og Leo Peter LarsenRedaktør: Astrid Louise Jensen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.