7:13. Krigen om margarinemarkedet

De banede vejen - En podcast af Vores Tid - Nationalmuseet

Kategorier:

Otto Mønsteds vej til succes er broget, men én ting er sikkert: En storstilet marketingsstrategi fører ham til top på den danske erhvervs-himmel i begyndelsen af 1900-tallet med OMA-margarine som solen i hans forretnings-rige. Lyt til historien om Otto Mønsted, der både går igennem en decideret margarine-krig, en smuttur til England, hvor han bygger store virksomheder og frygtindgydende marketing-maskine, der gør ham til en af Danmarks rigeste.Vært og tilrettelægger: Olivia Friis Uhrbrand, historiker og Nikolai Sørensen, historiker. Tilrettelægger: Magnus Klarskov. Medvirkende: Erik Nielsen, Museumsinspektør, Den Gamle By. Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør og afdelingsleder, Den gamle by. Knut Conradsen, professor emeritus DTU og tidl. bestyrelsesformand i Otto Mønsteds Fond. Mogens Bjerre, lektor på Copenhagen Business School. Redaktør: Lasse Charley Pedersen.Podcasten er produceret af Willmore med støtte fra Otto Mønsteds Fond, CO Industri og Dansk arbejdsgiverforening.I denne episode omtales erhvervsmanden Otto Mønsted, der var aktiv i slutningen af 1800-tallet. Da podcasten er medfinansieret af Otto Mønsteds Fond, er omtalen af Otto Mønsteds betydning for dansk industrihistorie vurderet efter konsultation med Søren Tange Rasmussen, museumsinspektør og afdelingsleder, Den gamle by.