Near Dark
De Gnavne Filmnørder - En podcast af De Gnavne Filmnørder
Kategorier:
Vi er glade for vampyrer ved De Gnavne Filmnørder og har alle vores favoritter. Mortens favorit-vampyr er Richard Roxburghs Dracula fra Hugh Jackman-mesterværket "Van Helsing", Mariannes favorit er Nicolas Cage i "Vampire's Kiss", Niels' favorit er Dominic Purcells Dracula fra "Blade: Trinity" og Kristoffers er, selvfølgelig, Eddie Murphy i Wes Cravens magnum opus "Vampire in Brooklyn". Nogle af de lidt mere oversete vampyrer er Jesse, Diamondback, Severen, Homer og Mae fra Kathryn Bigelows "Near Dark" fra 1987. Vi ser nærmere på, hvad der egentlig rører sig under alt blodet, støvet og skidtet i Bigelows film, om James Cameron lavede en overscoring med hende dengang og om Adrian Pasdar faktisk er vampyr i virkeligheden. Han ældes i hvert fald ikke. Til sidst snakker vi lidt "hvad har vi set siden sidst", hvor der bl.a. bliver diskuteret Morten Korch og New Zealandske indiefilm. God fornøjelse.