De Gyldne Hvalpe & en teaser

TEATER HUND laver podcast - En podcast af Teater Hund

Kategorier:

Første søndag i advent venter første afsnit af Teater Hunds adventsgave! Længe har bydelsteatret fra Østerbro pønset på at lave lyd sammen med børnebestyrelsen De Gyldne Hvalpe. Det er blevet til podcasten ”De Gyldne Hvalpe & …” der igennem de fire adventsdage tager os med rundt i universet, i børnehoveder, på gaden, i lejligheder, i drømme og i virkeligheden.

Teater Hund præsenterer en podcast, der både vil få børn og voksne til at grine, tænke og måske fælde en tåre, og hvor det måske er børnene der har fat i den lange ende omkring det der er vigtigt i livet?

Man kan høre podcasten sammen i familien, eller alene med hørebøffer på. Uanset hvad, opfordrer vi til at der snakkes om oplevelsen og emnerne bagefter. Måske over nogle æbleskiver med syltetøj?

Lyt til historier i børnehøjde, og bliv inspireret til filosofiske snakke børn og voksne i mellem, når De Gyldne Hvalpe, Fortælleren & Filosoffen hjælper os igennem emner som familien, venskaber, gaver, penge og meget mere!

Alle afsnit får først premiere på Spotify, og herefter på jeres foretrukne podcast-afspiller!


Medvirkende:

De Gyldne Hvalpe: Sigurd, Emil, James og Sarah

Filosoffen: David Mark Larsson

Fortælleren: Julie Rylander-Petersen

Musik: Anna-Kathrine Madelung Fries

Producent: Teater Hund & Julie Rylander-Petersen


Hvem er De Gyldne Hvalpe?
Hvalpene er Teater Hunds børnebestyrelse, og fungerer som en legende og fantasifuld del af hunde-familien. De ser prøver på forestillingerne, samtaler med instruktør og skuespillere om hvordan forestillingerne skal være. De er med-udviklere af forskelligt PR materiale og laver også deres egne aktiviteter og konkurrencer. Deres stemme vægter og fungerer som et centralt sparringsorgan.

Hvis du har lyst til at blive en del af DE GYLDNE HVALPE, kan du skrive til [email protected]