Balladen om Sidsel 1:4 - Jagten på Andres Aschenberg

En mand kommer løbende gennem Københavns små stinkende gader i 1728. Han er på jagt efter en fyr, som han plejede at regne for en af sine venner. Men sådan har han det ikke mere. Han føler sig udnyttet, bestjålet og ført bag lyset af sin "ex-ven", Andres Aschenberg. Men det er ikke kun et personligt opgør. Andres har forsøgt at udnytte og snyde hele samfundet! Så nu er hævnens time kommet. Tilrettelæggelse: Kirstine Leth Schütze, Emil Rothstein-Christensen. Medvirkende: Tyge Krogh, seniorforsker v. Rigsarkivet. Lyddesign: Tobias Ingemann. Originalmusik & tekst: Signe Marie Bang, Tobias Ingemann, Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. DR Redaktør: Cecilie Egholm Tonnesen. Produceret af MonoMono.

Om Podcasten

Du kan allerede nu høre alle afsnit i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør hele den nye sæson af De lovløse. Danmark har gennem tiden leveret et ikke ubetydeligt bidrag til bunken af storslåede kupmagere, gangstere, cowboy outlaws og sørøvere. Mange af dem er bare gået lidt i glemmebogen. I serien 'De Lovløse' fortæller Emil Rothstein-Christensen alle de vanvittige og hæsblæsende historier om danskere, der er endt langt uden for lands lov og ret, men ikke desto mindre har været med til at ændre både Danmarks- og verdenshistorien. Det er actionfyldte lydfortællinger baseret på den vilde virkelighed. Produceret for DR af MonoMono.