2:7 Jokum Gulliksen - De æreløses kaptajn

Der er optræk til mytteri på Havmanden - og Jokum Gulliksen står klar i kulissen til at springe til som ny kaptajn. Men der kommer til at flyde meget blod på dækket inden Gulliksen får det som han vil have det. Men ingen kan forudse hvad der sker på havet. Og Gulliksens store sørøverplot, ender med at føre mytteristerne et meget ubehageligt sted hen. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Johan Heinsen, lektor v. Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet. Produceret for DR af Filt Cph.

Om Podcasten

Du kan allerede nu høre alle afsnit i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør hele den nye sæson af De lovløse. Danmark har gennem tiden leveret et ikke ubetydeligt bidrag til bunken af storslåede kupmagere, gangstere, cowboy outlaws og sørøvere. Mange af dem er bare gået lidt i glemmebogen. I serien 'De Lovløse' fortæller Emil Rothstein-Christensen alle de vanvittige og hæsblæsende historier om danskere, der er endt langt uden for lands lov og ret, men ikke desto mindre har været med til at ændre både Danmarks- og verdenshistorien. Det er actionfyldte lydfortællinger baseret på den vilde virkelighed. Produceret for DR af MonoMono.