4:7: Willard Erastus - Fortrydelse og straf

Matt gør alt hvad han kan for at blive lovlydig, men fortiden bliver ved med at indhente ham. Og før alting kan blive godt igen, må han og hans lille familie betale en helt urimelig og sønderknusende høj pris. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Torben Grøngaard Jeppesen, Museumsdirektør emeritus og adjungeret professor ved SDU. Matt Warners stemme: Brian Soderquist. Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Du kan allerede nu høre alle afsnit i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør hele den nye sæson af De lovløse. Danmark har gennem tiden leveret et ikke ubetydeligt bidrag til bunken af storslåede kupmagere, gangstere, cowboy outlaws og sørøvere. Mange af dem er bare gået lidt i glemmebogen. I serien 'De Lovløse' fortæller Emil Rothstein-Christensen alle de vanvittige og hæsblæsende historier om danskere, der er endt langt uden for lands lov og ret, men ikke desto mindre har været med til at ændre både Danmarks- og verdenshistorien. Det er actionfyldte lydfortællinger baseret på den vilde virkelighed. Produceret for DR af MonoMono.