5:7: Ferdinand Winsløw - I mulighedernes land

Ferdinands liv burde egentlig have været nemt. Han kommer fra en pæn og respekteret familie, han har et godt job og han er charmerende og vellidt. Men Ferdinand har en last. Han kan godt lide, "at samle rigdomme", som han selv udtrykker det. Og den tilbøjelighed fører ham først i fængsel, så om på den anden side af Atlanten og i krig, inden den gør ham til måske den mest upopulære skandinav i USA - et land med mange fristelser og endnu flere spildte muligheder. I redaktionen: Emil Rothstein-Christensen, Tobias Ingemann og Rune Sparre Geertsen. Medvirkende: Anders Bo Rasmussen, Center for Amerikanske Studier, SDU Produceret for DR af MonoMono.

Om Podcasten

Du kan allerede nu høre alle afsnit i DR Lyd. Download DR Lyd-appen, og hør hele den nye sæson af De lovløse. Danmark har gennem tiden leveret et ikke ubetydeligt bidrag til bunken af storslåede kupmagere, gangstere, cowboy outlaws og sørøvere. Mange af dem er bare gået lidt i glemmebogen. I serien 'De Lovløse' fortæller Emil Rothstein-Christensen alle de vanvittige og hæsblæsende historier om danskere, der er endt langt uden for lands lov og ret, men ikke desto mindre har været med til at ændre både Danmarks- og verdenshistorien. Det er actionfyldte lydfortællinger baseret på den vilde virkelighed. Produceret for DR af MonoMono.