Rist en politiker med Özlem Cekic

Ugens afsnit af De Satiriske Lege er det tiende i rækken. Deltagerne skal “med en kraft af tusinde vilde elefanter” lave satire over Özlem Cekic. Özlem er uddannet sygeplejerske og er tidligere folketingsmedlem for SF. Nu er hun foredragesholder og brobygger og bl.a. hyldet for at drikke dialogkaffe med fremmede med en markant anden holdning end hende selv. Programmets veteran, Frederik Rosgaard, kunne have hjulpet sine meddeltagere, de to debutanter Amalie og Niels, men vælger ikke at gøre det. Han præsenterer en gentagelse af ‘Frederik går til stålet’ for, med sine egne ord, at give publikum, hvad de vil have. Amalie præsenterer - efter lige at have fået styr på, hvad satire egentlig er - Özlem for en mulig ny forretningsidé: “Özlem Blend”. Niels lægger intenst og til dels ulovligt fra start. Satiren er provokerende og personlig og helt sort. Det skal det også være. Men kan satiren også være et værn i mødet med andre mennesker? Dagens deltagere er komiker og tekstforfatter Frederik Rosgaard, skuespiller Amalie Drud Abildgaard og komiker Niels Nielsen. Produceret af Munck Studios for Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Hvad griner vi af og hvorfor? Hvad gør en komiker for at ramme plet, og hvor ofte sker det? I 'De satiriske lege' kradser vi i overfladen og taler med komikere og satireofre for at nærme os en forståelse af, hvad der gør satire god, skarp og ikke mindst sjov. Det er et radio-eksperimentet, en leg, hvor ni sjove danskere denne sommer dyster i satirens ædle discipliner. Deltagerne står i hvert program overfor en gæste-dommer, der enten selv er satire-offer eller en af de helt store danske satirikere, og sammen med med programmets vært David Mandel beslutter de, hvem der skal videre, og hvem der må forlade programmet.