3/10 Knud Børge Martinsen: Den henrettede nazists datter

De udstødte og de beundrede - En podcast af Vores Tid - Nationalmuseet - Mandage

Kategorier:

Dette er 3. episode af en serie på 10 afsnit om udstødte og beundrede i tiden lige efter befrielsen fra Anden Verdenskrig. Abonner på podcasten og få besked om næste episode næste mandag. Knud Børge Martinsen vælger at sove længe, da befrielsen kommer, og hans datter Ane går i skole som om intet er hændt. Som chef for Schalburgkorpset har han flere mord på samvittigheden og har i flere år bekæmpet modstandsbevægelsen. Nu banker de på døren og slæber ham for retten, hvor han bliver dømt til døden. Hans 10-årige datter Ane må besøge ham i fængslet helt frem til, at dommen bliver eksekveret. Men kan hun leve med hans forbrydelser? Og kan hun undgå at blive straffet for det, han havde gjort?  Medvirkende: Dorthe Kook Lyngholm. Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson. Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen, Mikkel Bøgeskov Andersson Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang, Søren Valur. Redaktør Troels Donnerborg. Podcasten er produceret med støtte fra Sportgoodsfonden.