Fra ensomhed til åbenhed

Ensomhed er udbredt blandt unge, og det seneste år har følelsen ramt endnu flere. Det er et sårbart emne og det er sjældent, at folk tør snakke åbent om det. Dét vil de fire unge Lasse, Frederik, Thea og Malthe - der har mødt hinanden i HelsingUng - lave om på. Derfor har de lavet præcis den podcast-episode om ensomhed, som de selv gerne ville have lyttet til, da de var yngre og gjorde sig deres første erfaringer med ensomhed.Podcasten er derfor primært tiltænkt andre unge, der også går og bakser med ensomhed, men den kan lyttes til af alle, unge som gamle, der gerne vil høre fire personlige perspektiver på emnet. I afsnittet fortæller de unge om deres egne historier med ensomhed, hvordan ensomhed føles for dem, men de taler også om, hvordan de hver især har taget skridt på vejen væk fra ensomheden, og hvem og hvad der har hjulpet dem med dette. I denne bevægelse har åbenhed været et betydningsfuldt værktøj for alle fire, som har muliggjort, at de har kunne skabe nye relationer og fastholde gamle relationer.Podcasten er produceret af Nørlyd.

Om Podcasten

Normalt kommer gode råd og metoder fra eksperter og fagfolk. Men i denne podcastserie vender vi tingene på hovedet, når Lasse, Frederik, Thea og Malthe, der selv har oplevet rusmiddelproblematikker, tager ordet og kommer med deres input til, hvordan man bedst muligt hjælper unge, der har problemer med rusmidler. Podcasten er muliggjort af rådgivningstilbuddet HelsingUng i samarbejde med Nørlyd.