S3 Ep4: Sara Bovin, tv- og radiovært, foredragsholder og mor til 3

Delebarn - En podcast af Delebarn

Sara Bovin er min gæst i 4. afsnit af Delebarn sæson 3. Sara blev allerede mor som 18-årig, og er i dag mor til 3 børn - 2 store piger og 1 dreng. Derudover er hun også bonusmor til sin kærestes søn, så hun kender til langt de fleste facetter af skilsmisselivet. Ingen af Saras børn har samme far, så det blev altså ikke den traditionelle kernefamilie, der blev Saras kasse, men sådan er det. På godt og på ondt. I dette afsnit af Delebarn taler Sara åbent og ærligt om sin egen barndom som delebarn, om at blive ung mor og om at skabe nogle trygge og rummelige rammer for alle sine unger, men især hendes piger, der begge er delebørn. Det var en virkelig dejlig oplevelse at tale med Sara. Hun var især god til at italesætte mange af de følelser og frustrationer, som jeg selv har oplevet, og fortsat gør det, som mor til et delebarn. God fornøjelse med afsnittet! Afsnittet er klippet af den seje Jonas Rudolf Kyvsgaard.