S1 Ep9: Manu Sareen, julespecial

Min tredje gæst i Delebarns julespecial hedder Manu Sareen. Manu har tidligere været med i Delebarn, og hvis du endnu ikke har lyttet til det afsnit, så bør du give det et skud! Pga. coronavirus og den forestående jul optog Manu og jeg over zoom, så lyden er ikke perfekt, men indholdet er fulstændig intakt. Manu og jeg taler en masse om jul og delebørn, om ensomhed og dårlig samvittighed, men også om at forkæle sig selv, når man er uden børn. Det var endnu en gang en kæmpe fornøjelse at tale med Manu. Delebarn vender stærkt tilbage i 2021. Med ønsket om en glædelig og magisk jul samt et godt nytår, god fornøjelse! Afsnittet er klippet af den seje Jonas Rudolf Kyvsgaard.

Om Podcasten

I podcasten "Delebarn" taler jeg med en gæst om, hvordan det er at være forældre til børn, som deler sin tid mellem to eller flere forældre, fordi forældrene ikke er sammen længere. Min gæst og jeg taler åbent og ærligt om kærlighedsbrud, deleordninger, forældresamarbejde, bonusforældre og meget andet. Til inspiration for andre, tager Delebarn udgangspunkt i fortællinger om kærlighed, frustration, skuffelse, konstruktiv konflikthåndtering og om at lære at leve med et savn. Mia Vad, vært på podcasten Delebarn, blev mor som 21-årig, men skilt et par år senere og dermed forælder til et delebarn.