(2:5) Den store begravelse

**www.aarhus.lokalavisen.dk præsenterer en ny podcast-serie** Grundlovsdag 1943 blev Willy Schmidt begravet i Aarhus, hvor flere tusinde aarhusianere deltog. Blandt de mange mennesker var Anne-Christine Madsens mor. Hun var nemlig kusine til Willy Schmidt. Journalist Jonas Wrede Hansen er derfor taget hjem til Anne-Christine for at høre, hvad hun ved om Willy Schmidt og om begravelsen. Og så finder Jonas ud af, at der findes flere interessante beretninger fra begravelsen, som både stiller spørgsmålet, om tyskerne så med, men som også fortæller om en helt særlig dag, hvor en bestemt kvinde kom i fokus. Ved du noget om Willy Schmidt, som du mener, kan have interesse for Jonas, så send gerne en mail til [email protected] Læs mere om Willy Schmidt og modstandskampen under Anden Verdenskrig i Aarhus inde på https://aarhus.lokalavisen.dk/nyheder/2020-03-24/Ny-podcast-serie-Den-dr%C3%A6bte-sabot%C3%B8r-7271765.html Afsnittet er optaget, tilrettelagt og produceret af Jonas Wrede Hansen Til dette afsnit er der som stemningsskabende elementer brugt lydeffekter fra freesound.org med CC0-licens.

Om Podcasten

En podcastserie på fem afsnit om den aarhusianske sabotør Willy Schmidt, der som 23-årig blev den første danske modstandsmand under anden verdenskrig, der blev dræbt i direkte skudkamp ved en sabotage-aktion. Hvem var Willy Schmidt, hvor vigtige var hans handlinger under besættelsen, hvordan var sabotagen organiseret, og hvordan var modstandskampen egentlig under anden verdenskrig i Aarhus? Det har journalist Jonas Wrede Hansen sat sig for at finde svar på ved at snakke med historikere, museumsinspektør, familie til Willy Schmidt og andre relevante personer. Første afsnit udkommer tirsdag 31. marts, og så kommer de resterende afsnit med en uges mellemrum.