#26 - Fremtidens bioressourcer

Hvordan udnytter vi bioressourcers maksimale potentiale? Det er bl.a. noget af det vi stiller skarpt på i denne episode. For globalt set benytter vi allerede så mange bioressourcer, at det lægger stort pres på vores natur og biodiversitet der ødelægger de økosystemydelser, som vi er afhængige af. For at standse tabet må vi vende udviklingen. Derfor har vi inviteret to aktører i studiet som hver i sær giver deres bud på hvordan det gøres. Vi kommer bl.a. ind på hvilke slags produkter man kan hente ud af bioressourcer, hvorfor det er en økonomisk win-win at udnytte det maksimale potentiale og hvordan virksomheden NyVrå bryder med den traditionelle måde at tænke udnyttelse af bioressourcer, men også hvordan vi får flere virksomheder til at tage stilling og tænke anerledes, selvom det kræver investeringer.

Om Podcasten

I 2019 præsenteres den måske mest ambitiøse klimamålsætning i hele verden. Målet er klart: Danmarks første klimalov skal sikre en CO2 reduktion på 70% i 2030.Hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det, at vi tænker markant anderledes. Det kræver forskning i og udvikling af nye grønne teknologier, forretningsmodeller og løsninger. Men også muligheden for at teste nye ideer og se hvordan de fungerer i praksis. I podcasten møder du en række ambitiøse virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at få svar på, hvordan vi når i mål med den mest ambitiøse klimamålsætning i hele verden.Podcasten er produceret i samarbejde mellem Green Hub Denmark og Ugli Fruit Productions.