#5 - Borgernes involvering i den grønne omstilling

I denne episode taler vi om hvor stor betydning, vi som borgere har i den grønne omstilling, og hvordan vi konkret bliver involveret. For er motivation nok, hvis der skal nye tiltag til? Eller hvad skal der generelt til for at ændre en konkret adfærd hos borgerne? Og er det overhovedet muligt i en travl hverdag med karriere og familieliv?Episodens gæster er Line Nørmark, Partner i virksomheden Transition, Zacharias Brix Madsen, Grøn Agent ved Aalborg Kommune og Poul Rask Nielsen, tidl. Projektchef ved Energibyen Frederikshavn.

Om Podcasten

I 2019 præsenteres den måske mest ambitiøse klimamålsætning i hele verden. Målet er klart: Danmarks første klimalov skal sikre en CO2 reduktion på 70% i 2030.Hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det, at vi tænker markant anderledes. Det kræver forskning i og udvikling af nye grønne teknologier, forretningsmodeller og løsninger. Men også muligheden for at teste nye ideer og se hvordan de fungerer i praksis. I podcasten møder du en række ambitiøse virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at få svar på, hvordan vi når i mål med den mest ambitiøse klimamålsætning i hele verden.Podcasten er produceret i samarbejde mellem Green Hub Denmark og Ugli Fruit Productions.