Afsnit #57 - Et ganske særligt afsnit! Den Rette Hylde 2 år!

For små to år siden fik Den Rette Hylde sin spæde start, og siden har vi ikke set os tilbage! Og det er slet ikke til at forstå, at vi har eksisteret i så lang tid - så selvfølgelig laver vi et afsnit om det! For hvilken bedre måde at fejre fødselsdag på end at snakke om de to år, der gik, og om alle de bøger vi har læst, oplevelser vi har haft, og om alt det, vi har lært om hinanden efter 56 torsdage foran mikrofonen... Lyt med og find ud af det! Den Rette Hylde længe leve - Hurra, Hurra, HURRAAA!

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver