Afsnit #58 - Barn af bøger

Skønne barndomsminder, højtlæsning, kasettebånd og uhyggelige illustrationer - dét er noget vi bringer på banen i ugens afsnit af Den Rette Hylde, som handler om børnebøger. Vi diskuterer fordelene ved at læse som barn og deler vores egne litterære oplevelser inden skoletiden. Og selvfølgelig taler vi om alle de børnebøger, der har gjort størst indtryk på os som små!

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver