Abdel Aziz Mahmoud

I mange år holdt Abdel det nede. Følelsen af at være anderledes og ikke være lige så interesseret i piger, som hans jævnaldrende venner. At skulle springe ud og erkende sin seksualitet, først for sig selv, dernæst over for venner og familie tog tid og mod. I samtale med Julie og Flemming reflekterer han over spildte år, kærlighed og det, at finde sig selv. Produceret for DR af Gyldendal.

Om Podcasten

Det er svært at sluge kameler. Det fandt Flemming Møldrup og Julie Ralund ud af, da de gik fra hinanden og de sammen skulle finde en ny måde at være forældre på. Men selvom det er svært at sluge kameler, så er det ofte nødvendigt for at få det liv man ønsker. Derfor vil Flemming og Julie snakke med andre om den største kamel, de har slugt for at finde ud af, hvordan det gjorde en forskel i deres liv. Produceret for DR af Gyldendal.