Episode 9: Idealer

Reklamer sælger os en stiliseret version af det perfekte liv. Her kan vi drømme os hen til det lykkelige og perfekte. Vi tror, at så snart vi når idealet, så bliver vi lykkelige. Men gør vi nu også det? I dette afsnit taler Sara Maria Franch-Mærkedahl og Sanne Østergaard Nissen om idealer. Hvad er idealer i det hele taget? Og hvorfor stræber vi efter dem, når vi ved, at de i deres natur er uopnåelige? Hvordan når vi til et sted, hvor idealer er gavnlige og ikke overskygger og forskruer vores forventninger til os selv og vores liv? Undervejs bliver der givet gode råd til, hvordan vi går på en indre fremfor ydre jagt, opnår en accept af livets foranderlighed og ufuldkommenhed med udgangspunkt i den japanske filosofi wabi-sabi, og giver os selv lov til at mærke efter i os selv: Hvad har vi virkelig brug for? Og hvilket menneske vil vi gerne være? Sanne oplæser i afsnittet to af sine digte: ’Kære måne’ & ’Patter rimer på latter’. Du kan lytte til alle episoder af Den Uperfekte Skole på Podimo - Følg linket her for at lytte med og få 30 dages gratis Premium: podimo.com/dk/denuperfekteskole Værter: Sara Maria Franch-Mærkedahl & Sanne Østergaard Nissen Produktion: Anne Bruun Sørensen Musik: Dan Henig & Astron

Om Podcasten

Du kan lytte til alle episoder af Den Uperfekte Skole på Podimo - Følg linket her for at lytte med og få 30 dages gratis Premium: podimo.com/dk/denuperfekteskole Hvorfor stræber vi efter det perfekte? Hvad gør denne stræben efter illusionen ved os? Og hvordan opnår vi mere trivsel og glæde i hverdagen ved at slippe idéen om det perfekte liv? I denne podcast vil Sara Maria Franch-Mærkedahl i samtale med lektor og master i positiv psykologi Sanne Østergaard Nissen belyse og udfolde, hvordan vi finder modet til at hylde det uperfekte og ufuldkomne i tilværelsen. Med udgangspunkt i Sannes bog, ”Skønheden i det uperfekte”, ønsker denne podcast at gøre op med perfekthedskulturen – og give dig mulighed for mere trivsel i tilværelsen. For det er selve modet til at være uperfekt, der giver skønheden i livet. Velkommen til den uperfekte skole.