#9: Bæredygtighed i dental kontekst

I foråret gæstede to bæredygtighedskonsulenter fra Aalborg Universitet DentalSound. De har sideløbende med studiet arbejdet som konsulenter hos Plandent - en dental virksomhed med fokus på 'Den Bæredygtige Tandklinik'. Fokus på ressourceforbrug og miljøbelastninger - og på, hvordan disse kan reduceres i et miljømæssigt, forretningsmæssigt og socialt perspektiv.Det er mere end nogensinde aktuelt at tale om værdikæder og CO2 belastninger - også i odontologisk sammenhæng.Engangsartikler som mundbind, handsker, plastikkrus, sug mv. giver anledning til at genoverveje arbejdsgange og affaldshåndtering. Men mange af vores forbrugsartikler klassificeres som medicinsk udstyr og hvad gør vi så? Og hvad med de nationale infektionshygiejniske retningslinjer, NIR?I afsnittet indvier de to eksperter os i, hvordan vi fremadrettet kan arbejde mere bæredygtigt på tandklinikkerne.Vi taler om, hvad bæredygtighed egentlig er? Hvilke komplicerede udregningsstrategier, der ligger til grund for at kunne opgøre, hvor bæredygtigt et produkt eller en arbejdsgang er?At bæredygtighed er meget mere end carbon footprint og affaldshierarki. Hvordan varebestilling kan optimeres og samles - måske kan klinikken endda købe ind fra leverandører tættere på og dermed nedbringe klinikkens transportmæssige miljøbelastning. Du vil ved at lytte til episoden få ideer til, hvordan du kan bringe en mere bæredygtig tankegang ind i din kliniske hverdag. Eksperterne giver dig helt konkret 10 gode råd, som du kan iværksætte allerede i dag.Du kan bestille Plandent's plakat med råd til en mere bæredygtig tandklinik her:https://forms.apsisforms.com/8ca33d44648cc9feecef21e5a7123291?utm_source=DentalSound&utm_medium=Podcast&utm_campaign=Plakat+baeredygtighed&utm_id=Baeredygtighed

Om Podcasten

DentalSound er din odontologiske podcast. Mit navn er Maja Rindom, og jeg er glad for at byde dig velkommen i det her lyddunivers for tandlæger og tandfagligt interesserede. Her kan du blive klogere på den dentale verden. Min vision med podcasten er at skabe et rum for videndeling og inspiration, hvor vi kan dele dentale tanker og erfaringer på en let tilgængelig måde. Jeg inviterer spændende gæster i studiet, der har en passion for vores fag. Det er eksperter og ildsjæle, der deler viden og indsigter. Gennem interviews og samtaler dykker vi ned i fagets specialer og livet som tandlæge. Vi taler om endodonti, iværksætteri, digitalisering og meget mere. Jeg er selv uddannet tandlæge fra Københavns Universitet for 12 år siden, og jeg arbejder til daglig som tandlæge i Region Hovedstaden. Vores verden er fuld af dygtige klinikere, forskere og specialister, som alle har oceaner af viden, der både kan og bør deles med os andre. Derfor har jeg skabt podcasten DentalSound. Forhåbentlig finder du nye værktøjer til din odontologiske værktøjskasse eller inspiration til nye arbejdsgange på din klinik. Tak, fordi du lytter med.