Vanopslagh 'lægger sig ned og ruller sig' i boligsag

Hvordan kan det ske, at liberalisten Alex Vanopslagh bryder boligregler for at få en gratis bolig betalt af skatteborgerne? Det svarer han på i dagens udsendelse. Vi spørger også hvilke ministerposter Danmarksdemokraterne vil have, og finder ud af, hvor stor en rolle køn spiller for borgerlige politikere. Pernille Vermund mener, at filippinske au pair-kvinder kan redde den danske velfærd - vi spørger, om andre nationaliteter også kan indgå i Nye Borgerliges plan. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Inger Støjberg, leder af Danmarksdemokraterne, Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliance og Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Blå blok er splittet. Venstre har vendt de andre partier ryggen og er gået i regering med ærkefjenderne fra Socialdemokratiet sammen med Moderaterne. Tilbage står en fragmenteret blå familie, der nu skal forsøge at bygge sig selv op, finde de fælles projekter og samtidig være i opposition til den tidligere leder af blå blok. Hvem kan samle det blå kludetæppe? Uenighed. Må religion spille en rolle? Konflikt. Skal topskatten sænkes? Splid. Sammen med blå bloks skarpeste profiler - fra blå superliberalister til borgerlige værdikrigere - går vært Morten Reimar hver fredag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det blå hjørne’ sættes de røde uden for døren. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.