#33 Jeg var sikker på, at der var noget galt med mig selv, indtil jeg var 32 år - om selvtillid og selvværd med psykolog Marie Brixtofte
Det Blinde Punkt - En podcast af Marie Steenberger
I dag skal vi tale om selvværd og selvtillid. Du kender ordene. Men kender du også følelsen af selvværd og følelsen af selvtillid? Jeg tror mange forveksler de to begreber. Og derfor vil jeg gøre mig, og dig kære lytter, klogere på, hvad et stærkt selvværd er, hvad der skaber det, og hvad der skal til for at bevare det, når du først har fået styrket dit selvværd. I mit eget liv, har jeg selv været forvirret over, om det jeg troede var et højt selvværd egentlig var en høj selvtillid? Og jeg tror slet ikke, at jeg er alene her. Jeg har inviteret psykolog Marie Brixtofte i Det blinde punkt, for at gøre mig klogere på begreberne selvværd og selvtillid. Marie er vokset op i en dysfunktionel familie med en far, der var alkoholiker. Når hun ser tilbage, gav opvæksten hende en høj selvtillid, men et lavt selvværd. Hun blev dygtig til at præstere. Men kæmpede bl.a. med impostersyndrom: Angsten for at blive afsløret. Desuden har hun selv kæmpet misbrug af både stoffer og mad. Hvorfor har hun det, og hvori ligger linket til et lavt selvværd? Alt dette taler vi om i denne fremragende episode. I episoden kommer vi ind på: - Hvad er selvværd og selvtillid, og hvordan lærer du at kende forskel?- Hvordan hænger et lavt selvværd og imposter symdrom sammen?- Hvad skaber et lavt selvværd, og hvad styrker det?- Hvordan hænger selvværd, selvtillid, spiseforstyrrelser og misbrug sammen?- Hvordan var det for Marie, at vokse op i en dysfunktionel familie med alkohol?- Hvad gjorde det ved hendes selvværd?- Hvad var Maries blinde punkt?- Hvordan blev det et vendepunkt for hende at opdage det blinde punkt?- Hvad kan vi andre lære af Maries historie?- De 7 selvværdsmuskler du kan træne, for at træne dit selvværdOm Marie Brixtofte:Marie er autoriseret psykolog og har en Master of science i økonomi. Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune, og forkvinde for Exitcirklens bestyrelse.Marie er forfatter til flere bøger. Hendes seneste bog udkom i 2020 og hedder “Bolsjefilosofi og andre leveråd”. D. 9. januar udkommer hun med bogen “Skærmsund” - og har tidligere fået flotte anmeldelser af bogen “Kun når det regner”, der er en selvbiografisk roman, hvor hun blandt andet fortæller sin historie om, hvordan det er at være barn af en alkoholiker. Maries far er Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum. Og han kæmpede med et massivt alkoholmisbrug i hele Maries opvækst. Marie er gift og mor til 3 børn. Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få gratis inspiration til dig madliv:https://mariesteenberger.dk/breve-fra-marieFind mig på instagram: https://www.instagram.com/mariesteenberger/Besøg min hjemmeside:https://mariesteenberger.dk/Find Marie Brixtofte her: https://mariebrixtofte.dk/