Boat-trip i Maldiverne og amerikanske skolebestyrelser går amok

Programmet bliver i denne uge delvist produceret fra Maldiverne, hvor værten Peter Keldorff har været nede. Der er blandt andet historien om en kunstig ø som Maldiverne har lavet for at imødegå klimaforandringerne, men vi skal også høre om hvorfor der er så godt at surfe på Maldiverne. I USA har de fået endnu en politisk slagsplads: Skolebestyrelsesmøderne, som nu oplever mange episoder med vold og trusler. Skolebestyrelserne plejede at være noget af det mest søvnige man kan opdrive, men nu er der så meget gang i den at sammenstødene ofte ender i de nationale nyheder.

Om Podcasten

Kom helt tæt på menneskerne, der er involveret i de vigtigste, vildeste og sjoveste historier fra alle verdenshjørner og fjerneste afkroge af vores klode. Fra det storpolitiske præsidentskifte i USA over narkoproducenters forretningsstrategier i Afghanistan til historier om, hvorfor traditionel popmusik er blevet et politisk våben i Polen. Vært Peter Keldorff, der har arbejdet som udenrigsjournalist og udsendt korrespondent i 12 år, er guiden, der hver uge bringer dig helt tæt på de mennesker, der oplever verdens konflikter og tendenser i en virkelighed fjernt fra vores.