Masseskyderierne er tilbage og Kill The Bill

Masseskyderierne i USA er vendt tilbage, efter at der har været markant færre under coronapandemien. Vi får en rapport fra en dansker, der befandt sig tæt på et af sidste uges masseskyderier i USA. Det strandede skib i Suez-kanalen får tilsat et soundtrack, mens vi også hører om en mexicansk selvtægts ""batman"" og om 26 algeriere, som nu har overnattet i Paris lufthavn i over en måned på grund af corona-restriktioner. I Storbritannien er der voldsomme demonstrationer under sloganet ""Kill The Bill"" - et lovforslag som demonstranter mener giver politiet alt for vide beføjelser. I Australien slikker de sårene efter de voldsommeste oversvømmelser i moderne tid. Vi får en rapport fra en dansker i Sydney. I USA er de midt i en enorm vandkrise, hvor op mod 25 millioner mennesker ikke har adgang til rent og sikkert drikkevand. Et af de værste steder er byen Denmark i South Carolina. Vi får en statusmelding fra byen Denmark. Franskmændene har tilsyneladende spist sig igennem coronapandemien - deres osteforbrug rammer nemlig nu skyhøje tal.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Kom helt tæt på menneskerne, der er involveret i de vigtigste, vildeste og sjoveste historier fra alle verdenshjørner og fjerneste afkroge af vores klode. Fra det storpolitiske præsidentskifte i USA over narkoproducenters forretningsstrategier i Afghanistan til historier om, hvorfor traditionel popmusik er blevet et politisk våben i Polen. Vært Peter Keldorff, der har arbejdet som udenrigsjournalist og udsendt korrespondent i 12 år, er guiden, der hver uge bringer dig helt tæt på de mennesker, der oplever verdens konflikter og tendenser i en virkelighed fjernt fra vores.