18: Sådan er det at rejse i Sri Lanka lige nu

I dette afsnit kan du høre om, hvordan det er at rejse i Sri Lanka lige nu, hvor der næsten ingen turister er. Det er en ret unik oplevelse. Vi fortæller også om, hvilke oplevelser vi har fået indtil nu, hvordan vi skruer vores hverdag sammen herude, og til sidst i afsnittet er der lidt guf for romantikerne. Stefan har nemlig friet. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt Jensen og Stefan Bech Landgreve. 

Om Podcasten

Er livet som digital nomade lykken? Det Gode Liv giver et ærligt indblik i, hvordan det er at tage en stor chance i livet for at forfølge en drøm om at rejse på fuldtid. Det Gode Liv præsenteres af kæresteparret Maja og Stefan, der deler deres op- og nedture, mens de jagter drømmen om at leve som digitale nomader. De har sagt deres “voksenjobs” op, pakket lejligheden i kasser og satset hele opsparingen på at skabe sig en hverdag, hvor de arbejder digitalt uafhængigt af tid og sted. En hverdag uden fast bopæl eller fast indtægt, men forhåbentlig en hverdag fyldt med frihed og oplevelser. Løbende deler de også ud af tips til dig, der også drømmer om at tage arbejdet med jorden rundt. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt og Stefan Landgreve.