22: Tina og Matti: Kvittede advokat-karrieren til fordel for oplevelser og frihed

I dette afsnit skal du møde Tina Andrea Nielsen og Matti Binderup. Matti Binderup kvittede advokat-karrieren til fordel for at rejse ud i verden og gå fuldtid i sit rejsebureau. Kæresten Tina, der lige var blevet færdig med at studere, sprang med det samme med på idéen. For to og et halvt år siden opsagde de lejligheden i Aalborg for at rejse ud i verden og afprøve, om de kunne drive deres rejsebureau fra varmere himmelstrøg. Det var meningen de blot skulle være væk i nogle måneder, men de har faktisk ikke haft et hjem i Danmark siden da. De seneste par år har de arbejdet fra eksempelvis Seychellerne, Sri Lanka, Indonesien og Maldiverne. De har faktisk besøgt Maldiverne hele otte gange.Vi har lånt dem til en snak om hvordan det hele startede, hvor udfordrende det er at drive et rejsebureau under en pandemi - og også hvorfor netop Maldiverne er deres favorit destination. Afsnittet er optaget 30. april 2021 i Tangalle i Sri Lanka. 

Om Podcasten

Er livet som digital nomade lykken? Det Gode Liv giver et ærligt indblik i, hvordan det er at tage en stor chance i livet for at forfølge en drøm om at rejse på fuldtid. Det Gode Liv præsenteres af kæresteparret Maja og Stefan, der deler deres op- og nedture, mens de jagter drømmen om at leve som digitale nomader. De har sagt deres “voksenjobs” op, pakket lejligheden i kasser og satset hele opsparingen på at skabe sig en hverdag, hvor de arbejder digitalt uafhængigt af tid og sted. En hverdag uden fast bopæl eller fast indtægt, men forhåbentlig en hverdag fyldt med frihed og oplevelser. Løbende deler de også ud af tips til dig, der også drømmer om at tage arbejdet med jorden rundt. Podcasten præsenteres af Maja Grønholdt og Stefan Landgreve.