#5 | Matildes model: Om at niche ned, have flere indtægtskilder og undgå stress som selvstændig

Det GODE liv som selvstændig - En podcast af Anne Pernille Fischer

Kategorier:

Findes der overhovedet en 'rigtig' måde at drive virksomhed eller være selvstændig på? Mit bedste bud er: nej. Men alligevel er der mange selvstændige, der kæmper med, at de føler, de burde gøre tingene anderledes. Derfor har jeg inviteret Matilde Gunge med i podcasten. For jeg gerne vil prikke til overbevisningen om, at der er en 'rigtig' måde at være selvstændig på. Og Matilde og jeg er i episoden her på en mission om at inspirere dig til at tænke bredere og mere kreativt omkring, hvordan du 'må' stykke din virksomheds sammen. Jeg har selv været selvstændig siden 2013, og Matilde har drevet sin egen virksomhed siden 2016. Hun har formået at skabe både en levedygtig virksomhed og et overskueligt arbejdsliv med en meget inspirerende model, hvor hun får flere af sine kompetencer i spil og mere ro på økonomien. I episoden her deler hun sin 'model' og de beslutninger, hun har taget undervejs for at kommer hertil. Du kommer til at høre om:

  • hvilke ben (eller indtægtskilder) Matilde har i sin virksomhed, og hvorfor hun valgte den konstellation.
  • den ene ting, hun især har gjort for at gå fra hobbyvirksomhed til en virksomhed, hun kunne leve af.
  • at være introvert og selvstændig og turde være synlig med sin virksomhed.
  • det vigtigste værktøj i Matildes salgs- og markedsføringskasse, som hjælper hende med at have en GOD virksomhed.
  • hvilke rammer hun har sat i sit arbejdsliv for, at det føles godt at drive virksomhed alene.
  • hvad hun (og jeg) gør for så vidt muligt at holde stressen fra livet i det daglige.
  • Vi taler også om salg som et håndværk, man skal mestre som selvstændig, om selvcensur og om oprøret med den gammeldags måde at se arbejdslivet på. * * * * * Links vi taler om i episoden: Matildes hjemmeside: www.matildegunge.dk. Den gode freebie, hun nævnte i episoden: 'Sådan stopper du overspisning og får madro - 3 tips der faktisk virker', kan du få adgang til her. Du kan også følge Matildepå Instagram her: vanecoach_matildegunge og på Facebook her. Vil du med i hendes gratis facebookgruppe - kun for kvinder, der hjælper med at slippe madskam og stoppe overspisning? Så finder du den lige her. * * * * * Er du nysgerrig på det sparringsforløb for selvstændige, som Matilde har investeret i for at få hjælp til at skabe overblik og planlægge, så hun ikke føler sig overvældet og får stress over at drive virksomhed helt alene? Så tag et kig her