Er kvinder en underskudsforretning?

Det Lyserøde Bord - En podcast af Ditto - Tirsdage

Kategorier:

Ifølge økonomiske udregninger er kvinder en underskudsforretning for staten, bare fordi de er kvinder. De seneste uger er der udkommet nye bøger, der har fået debatten om kvinders økonomiske værdi til at blusse op igen. Det drejer sig blandt andet om Nina Smiths bog Overskudskvinder, Maj My Humaidans bog Blødt, og Emma Holtens bog Underskud, der udkom sidste år.I stedet for at have en konstruktiv samtale og debat om disse og andre forfattere og økonomers bud på værdiskabelse i samfundet, vælger medierne at opsætte gladiatorkampe og udstille enkeltkvinder. Det er vi godt og grundigt trætte af. Derfor tager vi i dette afsnit favntag med myter, der hersker i debatten, og til sidst stiller vi de spørgsmål, vi i stedet burde tale om. Som altid kan du finde tal, statistikker mm. på vores Instagram.Instagram: @dittoditto.dk Værter: Rikke Kristine Østergaard og Naja LindEn Ditto-produktion. Dittoditto.dk