Anders Breinholt

De fleste stiftede for alvor bekendtskab med Anders Breinholt, da han slog igennem med kæmpesuccesen ’De Sorte Spejdere’ på P3. Siden har han været vært på en lang række programmer – hvoraf en af de mest ikoniske uden tvivl er ’Natholdet’. Under sit sidste måltid afslører Anders dog noget for Lærke, der gør, at hele hans eftermæle pludselig bliver vendt på hovedet – og den nekrolog, der var skrevet til programmet, må skrives helt om. Radio- og tv-vært Anders Breinholt er ugens gæst i Det sidste måltid.

Om Podcasten

'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.