Anne Mette Hancock

Hun kunne ikke finde sig ordentligt til rette som journalist, men efter at blive konfronteret med angst på egen krop, følte hun sig tvunget til at søge mod nye græsgange. Det førte til at Anne Mette Hancock skrev sin første krimiroman ’Ligblomsten’, der samtidig betød et endegyldigt farvel til karrieren som journalist, for at hun kunne blive forfatter på fuld tid. I dag er hun en af de mest populære krimiforfattere i Danmark. Anne Mette Hancock er denne uges gæst i Det sidste måltid.

Om Podcasten

'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.