Bjarke Ingels

Han er leder af arkitektgruppen BIG, og så bygger han huse på månen. Arkitekt Bjarke Ingels er ikke bange for at drømme stort og se det mulige, hvor alle andre ser det omvendte. Times magazine har tidligere kåret ham en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i verden – med god grund. Bjarke Ingels er denne uges gæst i Det Sidste Måltid.

Om Podcasten

'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.