Christine Feldthaus

Hun er en vaskeægte menneskekender, som de fleste af os har set i programmerne ’Kender Du Typen og ’So F***king Special’, hvor hun gang og gang igen, har vist os danskere hvor forudsigelige vi egentlig kan være i vores vaner og tanker. I sit sidste måltid kigger hun tilbage på sin mangeårige karriere, og hvordan vedholdenhed og tro på sig selv skaffede hende drømmejobbet i reklamebranchen imod alle odds. En branche som siden skulle vise sig at være særligt hård at overleve i. Christine Feldthaus er ugens gæst i Det Sidste Måltid.

Om Podcasten

'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.