Nikoline Werdelin

Tegner, sceneinstruktør, brevkasseredaktør, dramatiker og forfatter Nikoline Werdelin er et af de få mennesker, som ikke lader sig påvirke af en global pandemi. Hun foretrækker de få, men gode samtaler, og bruger hellere tid i sit eget selskab frem for altid at omgive sig med mennesker. På alle tænkelige måder er hun et helt unikt menneske, der nu står over for sin egen død – og det tager hun roligt og med åbent sind.

Om Podcasten

'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.