Rasmus Bjerg

Han er kendt vidt og bredt for sine mange forskellige roller, og især de sjove af slagsen, hvor han ynder at fremstå som den let kluntede, muntre og klovnede type. Men en konfrontation med sin egen dødelighed og en nyfunden eftertænksomhed har vækket noget i Rasmus Bjerg. Han er færdig med at være klovnen i rummet – og er klar til at gå en helt ny vej i livet, som han stadig ikke selv ved hvad bringer.

Om Podcasten

'Hvordan skulle din nekrolog lyde, hvis du selv kunne skrive den?' Dette væsentlige og en smule morbide spørgsmål stiller værten Lærke Kløvedal, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords for at tale om det liv gæsten har levet og det eftermæle, som ingen af os undslipper. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten som vælger forret, hovedret og dessert. Det kan være retter, som rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. Uanset hvad, så er det maden, der er udgangspunkt for samtalen.