Genlyt: Claes Bang om at spille en “bad guy” fra virkeligheden

Det, vi elsker er gået på sommerferie, og derfor kan du i denne uge genhøre et af vores tidligere afsnit fra februar, hvor vi havde besøg af skuespiller Claes Bang. Dengang talte vi med ham om hans aktuelle rolle i TV-serien The New Look, som du stadig kan se på Apple TV+. Han spillede samtidig med i filmen Mesteren og Margarita, som skabte voldsomt kontrovers i Rusland. Hen imod slutningen af interviewet nævner Claes Bang, at han skal i gang med at filme et dansk projekt hen over sommeren, og vi ved nu, at der er tale om hans rolle i Marijana Jancovic’ spillefilmsdebut ‘Hjem’. Filmen blev for nylig annonceret med store navne som Trine Dyrholm, Lene Maria Christensen, Jesper Christensen og Zlatko Buric på rollelisten - foruden Claes Bang selvfølgelig. Du kan høre hele interviewet med Claes Bang her.

Om Podcasten

Hver uge dykker kulturjournalisterne Carina Nørgaard Schou og Signe Bjørg Granberg fra Vi elsker serier ned i alt det, der optager dem inden for kulturens verden. Nørd med ned i alt inden for de nyeste serier, film, dokumentarer, teaterstykker, litteratur og reality. Kort sagt: alt det, vi elsker.