Detektor: 58 kommuner har henvist nul ledige til job
Detektor - En podcast af DR

Berlingske skrev i oktober, at "København stort set står alene" med ikke at bruge henvisninger for at få ledige i job i hovedstadsområdet. Detektors aktindsigt viser, at over halvdelen af landets kommuner ikke har brugt henvisninger de seneste to år. Heriblandt adskillige kommuner i hovedstadsområdet. Hvordan hænger det sammen? Detektor spørger Berlingskes indlandsredaktør, Kasper Krogh, om avisen vil bringe en rettelse. Og så kan EU måske spænde ben for Inger Støjbergs vej til DF-tronen. Detektor ringer alle Dansk Folkepartis lokalformænd op. Er det et krav, at Inger Støjberg vil have Danmark ud af EU, hvis hun skal blive ny DF-formand? Vært: Adina Ren.