Detektor: Grønne biler og sorte tal
Detektor - En podcast af DR

Danske plug-in-hybridbiler, der får milliardstore klimarabatter, bliver ikke kørt så grønt, som man håbede på. De udleder dobbelt så meget CO2, som det er tilladt for at få del i de grønne rabatter. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Detektor kan fortælle, at Skatteministeriet har haft tallene uden at fortælle om dem. Regeringen har sat et mål om 1 mio. grønne biler i 2030. Skatteordfører for Socialdemokratiet, Troels Ravn, svarer på, om hybridbilerne skal tælle med som grønne til den tid. Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 4. februar).