Detektor: Konservativ svipser og Radikal beskyldning

De Konservatives forsvarsordfører Niels Flemming Hansen er kommet med en "fortalelse", som han selv kalder det, i debatten om det danske EU-forsvarsforbehold. Han har påstået, at danske virksomheder ikke må sælge militærudstyr til andre EU-lande, med mindre danskerne stemmer ja til at fjerne forsvarsforbeholdet til juni. I dagens Detektor kommer der styr på fakta. Og så går Det Radikale Venstres folketingsmedlem Zenia Stampe enegang og beskylder udlændingeminister Mattias Tesfaye for at have tilbageholdt vigtige oplysninger og vildledt Folketinget. Hverken Zenia Stampes eget parti eller de to andre støttepartier bakker op om beskyldningen. Vært: Adina Ren.

Om Podcasten

Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Adina Ren.