Børnefællesskaber

Der er en trivselskrise i skolen. Det er oplevelsen hos mange pædagogisk professionelle. Håndteringen af denne krise er ikke let. Et vigtigt greb er ifølge forsker Katrine Weiland Willaa, at vi i skolelivets hverdag ikke forventer, at børn altid har de følelsesmæssige tilstande, som kan kategoriseres som ’positive’, ’motiverede’ følelsestilstande. Hun er ansat i forskningsenheden på Absalons Center for Skole og Læring, hvor hun også underviser på grunduddannelsen, og hun har lavet en afhandling om netop børns følelsesarbejde med fokus på deres trivsel i skolen. Katrine Weiland Willaa er dagens gæst i Didaktisk, praktisk, go’, og hun taler med chefkonsulent Lisbet Rask, der også er ansat ved Absalon i Center for Skole og Læring.

Om Podcasten

'Didaktisk, praktisk, go'' er en podcast produceret af Professionshøjskolen Absalon. I podcasten dykker vi, sammen med eksperter og fagprofessionelle fra skoleområdet og lærergerningen, ned i spændingsfeltet mellem teori og praksis for at give dig, der lytter med, inspiration til hverdagen og din faglige udvikling.